Tab af lugte- og smagssans ved COVID-19
Af: Læge og vinskribent Erik Skovenborg, Medlem af ISFAR, International Scientific Forum
En ung mand, der var i 20’erne, tidligere sund og rask og ikke tog nogen medicin til dagligt, fik en halv uge efter udsættelse for smitte hovedpine, træthed og muskelømhed som svandt efter tre dage. Han følte sig rask igen bortset fra totalt tab af lugtesans (anosmi) og smagssans (ageusi) som eneste symptom. Han kunne spise rå hvidløg, chili og ingefær uden at smage noget – ikke engang den brændende fornemmelse var bevaret. Dette varede ved i seks dage, hvorefter det gradvist aftog. Sygehistorien stod at læse i Ugeskrift for Læger i april 2020, og tab af lugte- og smagssans blev føjet til rækken af symptomer, som burde føre til mistanke om COVID-19 infektion. For såvel vinelskerne som professionelle i vinbranchen vil tabet af lugtesansen ikke kun være et symptom men en katastrofe. Bliv klogere på hvad du er oppe imod med denne aktuelle status over tabet af lugtesans ved COVID-19 og chancerne for at lugtesansen vender tilbage med fuld styrke.
Lugtesans og COVID19
Tab af lugtesansen kan forekomme ved virusinfektioner som f.eks. influenza, og det er velkendt at man ikke skal gå til vinsmagning med en svær forkølelse. Det særlige ved COVID-19 er dels at tabet af lugtesans sker uden at næsen er stoppet, dels at man normalt ikke samtidig taber smagssansen ved en forkølelse. Forskerne var i vildrede – hvordan kunne det nye coronavirus (SARS-CoV-2) stjæle lugtesansen uden at stoppe næsen – hvor længe ville tabet vare − ville lugte- og smagssans blive som før? Der er nu gået godt et år siden lægerne blev opmærksom på problemet, så man er blevet lidt klogere. Først lidt om lugtesansens anatomi fra bogen Kvinder og Vin.
”Når du snuser til et glas vin, møder duftmolekylerne øverst i næsehulen et 4 cm2 stort område pakket med tynde nervefibre, cilier, der via 20 mio. nerveceller står i direkte forbindelse med hjernen. Cilierne fornys løbende over en periode på 4 – 8 uger og ligger badet i et flydende slimlag, der beskytter mod virus og kemikalier og vasker “brugte” duftstoffer væk, så nye kan komme til. Duftmolekylerne binder sig til omkring 1000 7TM-receptorer på ciliernes overflade, hvis funktion gør lugtesansen yderst fintfølende. Signalerne fra lugtecellerne afkodes i et særligt område af tindingelappens hjernebark, hvor de fleste nerveceller er tunet til en enkelt duft.”
Et skrækscenarie fra starten af COVID-19 pandemien var at SARS-CoV-2 udløste tabet af lugtesans ved at inficere nervefibrene i lugtenerven med risiko for at virus kunne vandre videre helt op til hjernen og give varige skader. Det har siden vist sig at nervefibrene ikke har de ACE2 receptorer, som virus benytter for at skaffe sig adgang til cellerne, men det har støttecellerne omkring nervefibrene til gengæld. Støttecellerne har vigtige opgaver i forhold til nervefibrenes funktion, og når SARS-CoV-2 sætter dem ud af spillet, går lugtenervens cilier til grunde og lugtesansen er tabt.

Hvor længe varer tabet af lugtesansen?
Den akutte fase af COVID-19 er hos 31-67% af patienterne forbundet med tab af lugtesans, og hos hver femte er tabet af lugtesans det første symptom. Forvrænget lugtesans (parosmi), hvor almindelige dufte opfattes som forkerte og frastødende, er rapporteret hos hver tredje patient. Et stykke frugt kan f.eks. lugte af benzin eller have en rådden kloaklugt. En opgørelse af resultaterne fra 45 studier med i alt 9.751 deltagere (26.5.2021) viste at 7 ud af 10 havde langvarige føler af COVID-19 i form af mindst et symptom, hvor kortåndethed, træthed og søvnforstyrrelæser var blandt de mest almindelige. Langvarige problemer med lugtesansen blev i 19 studier fundet hos 12,4 – 40,7% (i gennemsnit 23,6%) af COVID-19 patienterne. Svenske forskere fulgte 2.149 sygehusansatte med blodprøver hver fjerde måned. Efter indkøringsperioden bestod studiegruppen (efter eksklusion af 50 smittede med svære COVID-19 symptomer) af 323 smittede sygehusansatte i alderen 33-52 år med ingen eller kun lette symptomer. Efter 8 måneders opfølgning var tab af lugtesans et af de symptomer, der hyppigt fortsat var til stede: efter 2 måneder hos 14,5%, efter 4 måneder hos 10,8% og efter 8 måneder hos 9,9%.
Kan man træne lugtesansen?
Overlæge Alexander W. Fjældstad, Flavour Klinikken, anbefaler at patienter med COVID-19 relateret lugtetab starter med systematisk lugtetræning umiddelbart efter, at tabet er konstateret. Lugtesansen trænes ved at man hver morgen og aften lugter til fire lugte (f.eks. rose, citron, nellike og eukalyptus) i minimum 20 sekunder. Lugtene skal være i høje koncentrationer, hvorfor der med fordel kan bruges æteriske olier, der typisk kan købes i helsekostbutikker eller online. De fire lugte bør efter tre måneder udskiftes med fire andre lugte, da dette kan forbedre effekten af lugtetræningen. Organisationen Fifth Sense har en hjemmeside med en vejledning og forslag til ting i hjemmet (citron- og appelsinskal, malet kaffe, mynte, vanilje etc.) som kan bruges ved træningen.
Med et enkelt klik kan den engelske tekst ændres til dansk: https://www.fifthsense.org.uk/smell-training/using-what-you-have-at-home/.
Smagssans og COVID19
Først lidt om smagssansens anatomi fra bogen Kvinder og Vin. ”Smagssansen er vores vagthund, der skal forhindre indtagelse af rådne fødemidler og giftstoffer og informere om indtagelsen af næringsmidler. Tungens smagspapiller huser ca. 5.000 smagsløg, en løgformet struktur på 0,05 mm, som indeholder omkring 50-100 smagsceller. Hvert smagsløg er i kontakt med væsken på overfladen gennem en lille åbning i slimhinden, smagsporen, hvor smagscellen sanser opløste smagsstoffer via fine hår, der er koblet til receptorer for bitre smage, sød smag, salt og sur smag samt umami.”
Hvor længe varer tabet af smagssansen?
Fire ud af fem patienter med COVID-19 oplever, at deres smagssans påvirkes under infektionen – enten i form af smagsforstyrrelser som en metallisk, harsk eller rådden smag i munden (dysgeusi), eller som totalt tab af smagssansen (ageusi). Symptomet optræder ofte meget tidligt i sygdomsforløbet, og det kan derfor være det første tegn på, at en i øvrigt symptomfri person kan smittet. Det er sværere at følge smagssansen i forløbet på baggrund af patienternes oplysninger, fordi en betydelig del af det, man normalt oplever som en smag, i virkeligheden skyldes input fra lugtesansen. Langvarige problemer med evnen til at skelne mellem sødt, surt, salt og bittert blev i en opgørelse af resultater fra 13 studier fundet hos 10,1 – 23,9% (i gennemsnit 15,6%) af COVID-19 patienterne. Blandt de 323 COVID-19 smittede, svenske sygehusansatte med ingen eller kun lette symptomer var tab af smagssans et af de hyppige symptomer, der fortsat var til stede: efter 2 måneder hos 7,7%, efter 4 måneder hos 5,3% og efter 8 måneder hos 3,7%.
Super-smagssans og COVID19
Et engelsk tvillinge-studie (TwinsUK) viser at modtageligheden for smitte med SARS-CoV-2 til dels er arvelig. Det samme gælder de symptomer, som den enkelte får ved en COVID-19 infektion. Arveligheden for tab af lugtesans er for eksempel 19%. Det har længe været kendt at der er en sammenhæng mellem AB0-blodtype og modtageligheden for smitte: Folk med blodtype 0 er mindre modtagelige for smitte, mens det omvendte er tilfældet for dem med blodtype A. Det nye og spændende er fundet af en sammenhæng mellem graden af følsomhed for bitre smage og modstandskraften mod COVID-19 infektioner. Først lidt om super-smagere fra bogen Kvinder og Vin: ”Den styrke, med hvilken en person oplever bitre smage, er en arvelig egenskab, som et stykke af vejen afgør, hvilken smagsverden den enkelte lever i:
- En fjerdedel (hver tredje kvinde, men kun hver 7. mand) er super-smagere med særlig høj følsomhed for bitre smage. Super-smagere bryder sig typisk ikke om bitre grøntsager som rosenkål og radiser og undgår helst bitre drikke som sort kaffe og stærkt humlet pilsnerøl.
- Omkring halvdelen er smagere med en varierende følsomhed for bitre smage.
- En fjerdedel er ikke-smagere. De kan enten ikke opfatte, eller kun svagt ane, bitre smage.
I et amerikansk studie med 1935 deltagere var 26,3% super-smagere, 47,4% var smagere og 26,4% var ikke-smagere. I studieperioden blev 266 deltagere smittet med coronavirus, og en opgørelse viste at ikke-smagerne var 10 gange mere modtagelige for smitte og havde tre gange højere risiko for at blive indlagt. Til gengæld var kun 15 af de 266 patienter (svarende til 5,6%) super-smagere, hvilket tyder på en indbygget arvelig modstandskraft mod SARS-CoV-2 infektion.
Super-lugtesans hos Bobby, Bravo og Angel
Når det gælder lugtesans er vi mennesker langt bagud for hunde, der har op mod 300 mio. lugte-receptorer i sammenlig med vores omkring seks mio. Det har bl.a. en universitetsklinik i Bangkok udnyttet til at træne tre labrador retrievere − Bobby, Bravo og Angel – op til at snuse sig frem til folk, der er smittet med SARS-CoV-2. For de tre hunde er lugten af COVID-19 lige så tydelig som lugten af grillstegt kød er for os, fortalte en thailandsk læge til New York Times (31. maj 2021). I kontrollede forsøg har hundene stillet den korrekte diagnose i 96,2% af tilfældene, hvilket er langt bedre end både PCR-test og Hurtig-test resultater og desuden hurtigere og billigere. Hunde kan nå 10 duft-snus per sekund, hvor mennesker højst når et enkelt snus, og de kan oplæres til at huske op til ti forskellige duft-mønstre for et bestemt stof. Som deltager i en vinsmagning vil Bobby og hans labrador-kolleger ikke være en hund i et spil kegler men en super-snuser i sit es.

Kilder:
Malene Smidt Hertz & Erik Skovenborg. Kvinder og Vin – fra nyttig viden til sund nydelse. KLIM 2015.
Fjældstad AW, Ovesen T. Lugte- og smagstab ved COVID-19. Ugeskrift for Læger 2020;182:V06200442.
Assessment of the Frequency and Variety of Persistent Symptoms Among Patients With COVID-19 – A Systematic Review. JAMA Network Open 2021;4(5):e211141.7.
Symptoms and Functional Impairment Assessed 8 Months After Mild COVID-19 Among Health Care Workers. JAMA 2021 (May 18);325(19):2015-16.
Dysgeusia in COVID-19: Possible Mechanisms and Implications. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2020;130(3):344-46.
Modified Olfactory Training in Patients with Postinfectious Olfactory Loss. Laryngoscope 2015;125:1763–-66.
Self-Reported Symptoms of COVID-19, Including symptoms most predictive of SARS-CoV-2 Infection, are heritable. Twin Res Hum Genet 2020;23(6):316-21.
The relationship between blood groups and risk of infection with SARS‐CoV‐2 or development of severe outcomes: A review. Rev Med Virol 2021;1–12.
Association between bitter Taste Receptor Phenotype and clinical outcomes among patients with COVID-19. JAMA Network Open 2021;4(5):e2111410.



