Vurdering af vin

Af: Frederik Kreutzer

Vurdering af vin kan ske på mange skalaer og ingen er mere rigtig end den anden. I de senere år har der været råbt, skreget og skrevet meget om at alle mulige gør det forkert. Her er jeg grundlæggende ikke enig, de gør det blot ud fra deres egen skabelon, som læseren muligvis ikke er enig i. Personligt har jeg gennem årene brugt en god håndfuld af forskellige skabeloner og skalaer til at vurdere vin, alt efter kontekst. Ingen af dem har heller været fejlfri, hvor utroligt det end lyder.

Når vi hos Vinuddannelse underviser i Systematic Approach to Tasting Wine fra WSET, så bruger vi en skala der populært kaldes BLIC. Balance, Length, Intensity/Indentity og Complexity. Det er som en konklusion på hele den systematiske analyse vi laver af vinen. Denne analyse bringer os frem til en vurdering af vinen på en skala fra faulty til outstanding. For til fulde at forstå skalaen, skal man også forstå Systematic Approach to Tasting, som det undervises på WSET.

Robert Parkers 100 point skala

Meget ofte har vi kursister der gerne vil drage en parallel fra denne skala, til den populære 100 point skala, alene fordi ordet outstanding er anvendt i begge sammenhæng. Der er i dag flere forskellige tolkninger af 100 point skalaen, men lad os holde os til Robert Parkers oprindelige udlægning af denne.

På Robert Parker Wine Advocates hjemmeside (https://www.robertparker.com/about/ratings) defineres således: ” The rating is, in essence, our reviewers’ quantitative commentary on the relative quality of the wine at the time of tasting.” Som kan tolkes til at det er anmelderens vurdering af vinens kvalitet på smagetidspunktet, som så udmønter sig i et tal på en skala der går fra 50 – 100. Dette er helt sikkert en glimrende måde at vurdere på, som har vundet stort indpas mange steder. Men, det er ikke den vurdering vi bruger med Systematic Approach to Tasting Wine hos WSET.

BLIC hos Vinuddannelse

Formålet med BLIC hos os er at lave en så vidt mulig objektiv vurdering af vinens kvalitet, baseret på hvordan den viser sig gennem en analytisk smagsanalyse. Fordelen ved denne metode er som med hele SAT modellen at vi skal ende med at være kalibreret, så vi er enige om hvad der bidrager til vinens kvalitet.

Lad mig prøve at gennemgå de enkelte punkter, for at klarlægge forvirringen.

Balance

Balance er et bredt dækkende begreb, men skal ses som at der ikke er en enkelt strukturkomponent der stikker markant af fra resten af vinens skelet. Altså må syren ikke stikke helt af, eller alkoholen være for brændende. Balance kan opnås på mange forskellige felter, både balance mellem duft og smag, samt balance mellem syre og tannin. Ingen balance er forkert, men vi skal fornemme at vinen balancerer for at give den fuld point på dette parameter.

Length

Længde, eller afslutningen om du vil, er hvor længe smagen af de ønskværdige komponenter holder ved i munden. Altså fokus på hvad det positive er ved vinen, ikke hvor flot tanninen strammer munden sammen. Der er ikke en sekund-skala på dette, men det viser sig hurtigt gennem et par undervisningsgange at vi nemt kommer på samme side i bogen her.

Intensity

Intensitet og/eller viljen til at vise alle elementer i vinen. Dette er en kombination af vinens intensitet i både duft og smag. Hvor præcist får smageren leveret de enkelte elementer og hvor nemt kommer de op af glasset. Dette skal ikke forveksles med mundfylde, eller det endnu mere fejlagtige danske udtryk: kraftig. Dette er en vigtig faktor for om vinen har den nerve der løfter den op i kvalitet.

Complexity

Kompleksitet mener vi at vinen har når der er aromaer fra mere end fem forskellige kategorier. Det kunne for en rødvin være blomster, rød frugt, sort frugt, krydderi, fadnoter, flaskelagringsnoter. Med alle disse elementer, så taler vi om en kompleks vin. I den anden ende af skalaen kan der være glimrende vine, som blot fremstår med en hel ren rød frugtsmag, med lidt grønt til at give lidt kant. Det sidste vil være en simpel vin og ikke en vin med kompleksitet.

Hver af de fire kategorier kan i princippet give et helt point og med fire hele point, så ender vinen hos os som outstanding. Kunsten som smager er ikke at lade sig forblænde af om man selv har præferencer for den pågældende vinstil, men mere om vinen er godt sat sammen. Når vi ikke er bange for at bruge skalaen, så kan vi opleve at vellavede vine, vi måske ikke selv ville servere, rammer øverste trin på skalaen. Det er så vidt muligt resultatet af en perfekt udført systematisk analyse.

Kreutzer mener

Så samlet set kan man sige at vi med SAT prøver at gøre vinsmagning endnu mere objektivt end en vinbedømmer gør. Han putter lidt af sin egen holdning ind, det prøver vi at undgå, ved at skabe et fælles sprog som vi kan tale sammen.

Gennem årene har jeg oplevet stor glæde ved dette fælles sprog, både herhjemme og i udlandet. Skal vi så alle sammen tale ens og gå i samme retning, nej det mener jeg ikke. Men, det hjælper os når vi kan kommunikere klart og tydeligt omkring vin, på samme sprog.

Spørgsmål fra kursist forleden: ”Kan en vin med få smagsaromaer ikke være en god vin?”

Vi endte med at bruge en Beaujolais Villages som eksempel. Ofte vil den være fokuseret på helt ren rød frugt, med lidt urter. En herlig vin, som hvis den er vellavet vil stå på bordet hos mig som værende en god vin. Gør det vinen til outstanding? Nej absolut ikke, den har slet ikke den kompleksitet der skal til, måske heller ikke intensiteten, men den har noget helt andet. Den har charme, som hverken kan aflæses på den ene eller den anden skala.