Træn SAT med ligesindede – “Klassiske vine fra Piemonte”, Aarhus
12. november kl. 18:00 - 20:00
600,00kr.Træn SAT med ligesindede
I det kommende uddannelsesår afholder vi en en række arrangementer for vores Alumni-medlemmer, hvor vi vil udforske klassiske vinområder og smage på seks udsøgte vine fra hvert af disse områder.
Smagningerne er bygget op med en kort introduktion til aftenens tema og SAT-skemaet (Systematic Approach to Tasting). Efter gennemgang af SAT smager vi de seks valgte vine fra et nøje udvalgt klassisk vinområde, hvilket vil give os mulighed for at fordybe os i de unikke karakteristika og nuancer, der definerer vinene fra dette område.
Gennem brugen af SAT-skemaet vil vi systematisk analysere udseende, duft og smag af hver vin, hvilket hjælper os til at forstå og værdsætte vinens stil og kvalitet. Malene eller Frederik har på forhånd smagt vinene og udarbejdet en rettenøgle. Vi tager udgangspunkt i Level 2 SAT-skema, så alle der har gennemført Level 2 og Level 3 kender udgangspunktet. Har du deltaget på Level 1, er du naturligvis også velkommen, men i givet fald skal du sætte dig ind i skemaet, som kan hentes her SAT Level 2 Award in Wines